Als Gulvservice

Als Gulvservice A/S

Når service er mere end en floskel

Siden virksomheden blev grundlagt i 1956 har Garant Als Gulvservice været en ligeså naturlig del af den lokale historie som Ringridderfest og Dybbøl Mølle er det. I dag drives virksomheden af de tre partnere, Knud Due Hansen, direktør Anders Esbensen og Finn Jensen, der er søn af grundlæggeren. Hver partner, sit speciale – til stor gavn for både kunder og medarbejdere.

Hos Garant Als Gulvservice tager vi vores navn seriøst – vi fokuserer derfor meget på at servicere vores kunder og give individuel rådgivning. Det betyder, at vi hele tiden skal forny os og tilegne os ny viden om vores tre kerneydelser, nemlig gulve til erhverv, gulve til detail og gardiner/solafskærmning.

Vi er 17-18 medarbejdere, fordelt på montører, butikspersonale og indehavere, men vi har alle det til fælles, at vi vil være i stand til at tilbyde kunden den bedste løsning – hver gang. Vi lytter derfor og stiller spørgsmål til behov og ønsker før vi anbefaler en løsning.

Garant Als Gulvservice bygger således på et solidt fundament af pålidelige medarbejdere, der har fokus på god service gennem gedigen rådgivning og individuelle løsninger.